FLEKSIBELT KLIPPEKORTSYSTEM – ARBEJD PÅ DET DU & DIN HUND HAR BRUG FOR, NÅR DET PASSER DIG – hele året rundt.
Fokus for mig er, uanset timens titel og indhold altid, at give dig som hundeejer redskaber til at agere hensigtsmæssigt i forhold til de forventninger du har til din hund i hverdagen … ønsker om fx at kunne passere andre hunde eller mennesker uden at hoppe på dem, om at kunne forholde sig i ro når det er ønsket, eller måske bare om at kunne lytte til dig, også når det er svært.
Jeg ønsker at bidrage til, at din hund kan indgå trygt og afslappet i mødet med verden, i træningssetup, i det offentlige rum, med andre hunde og i forskellige miljø; med dig som anker.
Jeg træner ikke din hund, men guider din adfærd i og omkring givne situationer, så du bliver bedre til at lære din hund det du ønsker at lære den – og bliver mere bevidst om dit kropssprog og din rammesætning. Oven i købet får din hund en masse erfaring med at lytte til, forstå og samarbejde med dig, mens du er til hundetræning 🙂
Undervisningen vil sandsynligvis være anderledes end hvad du hidtil har prøvet, fordi jeg kigger meget mere på sindsstemning og indlæring af gode vaner hos både dig og hund, end på færdige øvelser, resultater eller niveau. Alle aktiviteter kan kombineres, så I kan indhente erfaringer på de områder du og din hund har brug for.
OBS: begrænset antal klippekort tilgængelige i resten af 2024; send mail for yderligere information til christine@loeweoghund.dk
Ved din første tilmelding i kalenderen indbetales 700 kr. til et klippekort via mobilepay nr. 33734 eller konto: 5542 – 0742 927 318 med hundens navn/race. Læs mere i kalenderen, hvor du også kan se tider for de forskellige aktiviteter.
Klippekortet udløber 6 mdr. efter din 1. time medmindre andet aftales – og beløbet refunderes ikke.
Timerne er åbne, med tilmelding fra gang til gang. Altså SKAL du ikke stå her samme tid hver uge, men til gengæld tilmelde dig senest 2 dage inden, hvorefter tilmeldingen er bindende. Det anbefales at du tilmelder dig timerne så langt ud i fremtiden som det er muligt; så det kommer til at minde om et forløb med fast mødetid 1-4 gange pr. måned.