Adfærdsrådgivning

Adfærdsrådgivning

Meget af den adfærd som opleves som problematisk for mennesker, bunder i en naturlig adfærd for hunde… men at kunne identificere hvor skal man sætte grænser og hvornår skal man begynde at bekymre sig, kan være svært. Hvis hverdagssituationer bliver konfliktfyldte, og følelsen af, at “hunden ikke vil høre efter” dominerer jeres forsøg på at løse problemet, er det uden tvivl en god ide at få øjne på udefra.

Tit er kommunikationen “bare” gået skævt hund og ejer i mellem, men det kan være enormt svært selv at gennemskue hvor man kan sætte ind mest effektivt, når man står midt i lorten 🙂

Ved et møde finder vi frem til lav-praktiske og realistiske tiltag, der passer til jeres hverdag. Som din sparringspartner er min opgave fortrinsvist at spejle jeres situation og hjælpe til en afklaring af ”hvad der er los” set med din hunds øjne. Vi hælder alle faktorer i hundens hverdag ud på bordet og du udstyres med viden og værktøjer til at ændre på det der konflikter.  

En konsultation kan vare 1 – 3 timer og afregnes med 650 kr. i timen (excl. kørsel, pr. påbegyndt 1/4 time).

Helt konkret mødes vi til en opklarende snak på din bopæl eller hos mig – og herefter tilbyder jeg gratis opfølgning over tlf./mail i det omfang du måtte have behov for. Godt 14 dage efter vores møde ønsker jeg at du giver en tilbagemelding, så vi er sikre på at de evt. tiltag og ændringer vi har sat igang er det helt rette for jer – og at I er sikre i fremgangsmåden.

Jeg udarbejder ikke en skriftlig plan, men I får stikord ved endt konsultation og I er naturligvis meget velkomne til at optage, filme og tage noter.

Er det et behov for jer med en mere udførlig handleplan, ligger jeg 450 kr. oveni konsultationsprisen.

Efter endt konsultation fremsendes faktura til betaling via mobilepay eller bankoverførsel. Har I brug for at afregne i rater, gør vi det.

Jeg er effektiv og god til at omsætte tingene til praksis, så én konsultation er ofte nok til at få bremset den negative udvikling og komme videre ad en bedre vej sammen – men mange synes det alligevel er rart at mødes igen og evaluere og justere. Et opfølgende møde er som regel af en times varighed og koster 500 kr./timen excl. kørsel.

Uanset hvad jeres behov er, agerer jeg med engagement hotline/sparringspartner indtil I føler at I har taget et stort og trygt skridt i den – for jer – rigtige retning.

Vær opmærksom på at ved afbud senere end 24 timer før en aftale, udstedes faktura på fuld pris.

Kørsel 5 kr. pr. km

Jeg kører fra Sminge Møllevej 1, 8600 Silkeborg medmindre andet aftales.

I og jeres hund(e) kan også besøge mig, men i nogle tilfælde vil problemstillingen kræve at jeg kommer til jer. Skriv til mig hvis tvivl.

Individuel sparring i Sminge, 1 time: 600 kr. 

Du vil gerne have hjælp til enkelte problemstillinger, indlæring af konkrete færdigheder eller bare gerne coaches til at blive bedre til at tackle specifikke situationer med din hund.

Vi laver det setup du og hund behøver og afregner med 600 kr./time. Timerne kan deles af flere.

Er behovet at vi skal mødes flere gange om samme emne, mindskes timeprisen.

Vær opmærksom på at ved afbud senere end 24 timer før en aftale, udstedes faktura på fuld pris.