Tanker om nytåret
Hunde og nytår er et (u)populært emne – og det er der GOD grund til, for dagene
omkring årsskiftet giver hvert år anledning til, at hunde ligger rystende på
folks badeværelser, og andre løber langt fra deres hjem, skræmt fra vid og
sans…
MEN som med alt muligt andet, skal vi altså også passe på, at det ikke bliver
en videnskab at være hundeejer. Nogle hunde bemærker knapt larmen, lysene og den
stangstive nabo der kommer væltende ind af bagdøren kl.02; og her er der jo
ikke nogen grund til at løbe rundt og kaste om sig med frikadeller eller særlige
hensyn, MEN det er denondenlyneme vigtigt at du som hundeejer tager stilling til
et par ting…
SÅ: Er du ny i gamet, eller er aldrig rigtig kommet ind i kampen; så kommer der
her en 7-38 sætninger med ret så meget nice2know info – og et par absolut
need2know:
Det handler i høj grad om at være cool og ubekymret – så hunden har et rent spejl at spejle sig i, MEN også om at være forberedt, så du kan agere hensigtsmæssigt HVIS hunden bliver skræmt. Først og fremmest bør det faktisk dreje sig om at sørge for at hundens nervesystem ikke belastes i dagene OP TIL det 45 minutter lange rabalder den 31.; om at tage de nemme forbehold – og at være klar til at yde ”førstehjælp” i de situationer hunden bliver forskrækket. Tiden efter den 31. er også vigtig; nervesystemet skal “komme sig” ovenpå overbelastningen – og det sker ikke hvis hunden oplever at blive presset eller udsat for lignende stimuli i ugerne efter nytårsbraget. Hvert år er nytårsbragene den direkte årsag til traumer som kan linkes til angst for lyde, separation, at opholde sig i eget hjem, at gå tur i mørke – og ja, listen er lang.
DU kan tage følgende, super enkle forbehold;
Dagene op til den 31/12 (i byerne nu
– de første hunde er allerede traumatiserede 🙁 )
*Hav snor på hunden når I er udendørs. *Lad være med at lukke hunden i haven
alene.
*Hav ALTID super-snacks (bløde & lækre, lettilgængelige, fx lever, pate,
ostehaps, kylling, pølse etc) og evt. yndlingslegetøj med på gåturen (til leg
eller max-snack-attack, hvis nogen pludselig skyder af).
*HVIS DU VED AT DIN HUND ER LYDSENSITIV bør du begrænse gåturene til når det er
lyst, og det kan være en god ide i det hele taget). Din hund er som minimum på ét
angstdæmpende kosttilskud og du har naturligvis arbejdet med at associere høje
lyde til noget positivt, samt indlært gode rutiner med at komme i sin
“safezone”, hvor du kan hjælpe den. Et Adaptil halsbånd er også en
god ide. Er din hund angst, har du allerede talt med dyrlægen om brugen af
Sileo (eller er på vej til en øde ø sammen med kræet).
Forberelser/indkøb
nu:
*Fyldte marvben/KONG/kødben eller anden længerevarende og attraktiv aktivitet til
kl.24 (hvis det bliver nødvendigt). Husk at have ekstra – og at tilvænne maven
til det INDEN, hvis den ikke allerede er.
*Udover dét der fyldes i ovenstående, bør du have ekstra leverpølse/dåsemad/oksefars/kogt
kylling eller lign. ”let indtageligt” til at kunne “nødspise” hvis
hunden bliver presset.
*Mulighed for at dække vinduer til. Måske sætte musik på, hvis hunden er vant
til det. Har du trænet på lyd-cd så hunden associerer dette til noget godt, kan
denne også køre.
Ovenlysvinduer
bør altid dækkes til.
*Kosttilskud hvis…. (NU!): Adaptil, KALM, NeVet (Vetcur). Bachs
blomsterdråber/rescue remedy, Anibios X-stress.
*Hov ja; og dans på bordene, lugt af alkohol, kast med ting, klæd jer ud!
(eller… forbered hunden på at I opfører jer gakket, hvis I ved at det bliver
tilfældet den 31.
).
På
dagen/nytårsaften:
*Sørg for at hunden er godt stimuleret og træt i bøtten. Hold den så vidt
muligt “kørende” med små og hyggelige aktiviteter i løbet af dagen,
så den virkelig trænger til en lur når mørket falder på.
*Luft hunden (og måske sidste gang) tidligt/før det bliver mørkt (fordi det er
der de skyder af).
*Hav værktøjerne klar (forskellige typer letindtageligt mad til hvis hunden
bliver skræmt – samt noget ekstra godt og længerevarende til at gnave i kl.24)
*Informer & kontroller dine gæster – hvis ikke du har vænnet din hund til
at I opfører jer tosset.
*Vær hos den kl.24 – observer og vær ubekymret, men vær støttende hvis den
søger dig og hav maden tæt på hvis uheldet er ude.
Uanset planerne for jeres aften, bør der være én der har et øje på hunden hele vejen. Det kan gøre en kæmpe forskel at hunden kan søge det, der gør den tryg – og at den fx er godt igang med at spise når der virkelig skydes af. Hvis den bliver presset – halser, gemmer sig, piber, er rastløs eller bare opfører sig anderledes; er det bedste du kan gøre at lade være med at stille krav (hvis den vil gemme sig under sofaen, skal du ikke forsøge at få den til at gøre noget andet fordi du mener det vil være bedre), men bare være der, med nærvær, berøring hvis den har lyst, og masser af super indbydende spiseligt, som kan sætte fordøjelsen igang og sikre at nervesystemet ikke går i alarmberedskab.
INGEN HUNDE bør være alene hjemme omkring nytår, ligesom det kan være risikofyldt at efterlade dem i biler. Du binder og efterlader heller ikke din hund. Blev der sagt 😉
Godt nytår. Det bliver det du gør det til.
Vi går hos LØWE&HUND som altid nytårstur 31 /12 kl.11 – der er mulighed for leg og snak bagefter.