FOREDRAG – ANDERS HALLGREN

FOREDRAG – ANDERS HALLGREN

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
05/04/2022 - 19:00 - 21:30

Lokation
VIA CAMPUS SILKEBORG

Kategori

Beskrivelse

OBS – EKSTERN LOKATION!

Kom og oplev hundepsykolog Anders Hallgren dele sit syn på mental aktivering!

Seminaret henvender sig til alle – nye som gamle – hundeejere, som ønsker at få ny inspiration til at aktivere og styrke forholdet til og samarbejdet med hunden.
Dette seminar forklarer HVORFOR, HVORDAN, HVOR og HVORNÅR du bør aktivere din hund mentalt.
Hundens forfader er ulven. De er nært beslægtede og deler 99% samme gener. Derfor ligner hundes behov meget ulvens.
Der er naturligvis arts-, race-, alders-, og individuelle forskelle, så nok skal du aktivere din hund, men ikke overdrive det. Og der er stor forskel på, hvilke – og hvor stort behov – forskellige individer har for mental (og fysisk) aktivering.
En ulv må arbejde hårdt for at overleve, men en hund har bare brug for at være aktiv.
For rigtigt at forstå konceptet om mental aktivering, må vi studere ulven. Derfor vil vi bruge noget tid på at se nærmere på hundens nære og fascinerende slægtning, ulven.
Med udgangspunkt i ulves adfærd, kan man finde 4 hovedoverskrifter for mental stimulering.
Disse er: næsearbejde, indlæring, problemløsning og balance.
På seminaret får vi eksempler på alle fire kategorier, samt på hvad man skal
være opmærksom på for ikke at skade hunden eller give den unødvendige nederlag.
Ulven er nødt til at gøre det – hunden har et behov for at gøre det.
Anders Hallgrens nye bog: ”MIN BEDSTE AKTIVERINGSBOG – mental træning for hunde” indeholder mange idéer til aktivering, og seminaret tager udgangspunkt i denne bog, som kan købes på stedet, ligesom andre af hans mange interessante og lærerige bøger.
Pris for foredraget er: 250,- og pladsen bliver din ved overførsel på LØWE&HUND’s mobile pay 33734. Skriv Hallgren, samt navn(e) på deltager(e) i kommentar og husk at tilmelde dig her i kalenderen (klik tilmeld), så vi har dine kontaktinfo. Beløbet refunderes ikke.
Der tilbydes kaffe/the i pausen og vil være mulighed for at købe bøger som Tro-Fast har udgivet med Anders Hallgren og andre. Kig evt. nærmere på www.tro-fast.dk


Tilmeld dig her:

Tilmeldinger er lukket til denne træning.